Tre ud af fem norske IT-chefer vil satse på at bruge open source-software i deres virksomheder i modsætning til traditionelle, licensbetalte computerprogrammer. Det viser en ny undersøgelse, som Opinion har gennemført for Nasjonalt kompetansesenter for fri programvare, IBM, de norske Unix-brugergruppe Nuug og IT-forhandleren Linpro. 400 IT-chefer i virksomheder og den offentlige sektor har svaret. 46 procent bruger allerede open source-software, men kun 10 procent anvender udelukkende denne type af programmer. 60 procent vil dog investere i open source-programmer fremover, skriver nyhedstjenesten e24. Open source-programmer findes til både Windows, Linux og Mac; computerstyresystemet Linux er i sig selv open source. De fleste open source-programmer er gratis. Man betaler i stedet for ydelser og tjenester fra leverandørerne til f.eks. installation, tilretning og undervisning.
Læs mere på business.dk.
Det er vigtigt for en virksomhed at pleje sine ansatte så de kan yde optimalt. Derfor kan en PowerNap massagestol forbedre arbejdsmiljøet på en arbejdsplads drastisk.
22.01.2008. 10:12